HUSET FOTO OMRÅDET F.A.Q. PRISER KONTAKT












Mange tusinde turister nyder hvert år det enestående naturområde omkring Thyborøn.

Området har 25 km særdeles gode og brede badestrande, der egner sig for både børn og voksne.
De strækker sig fra Vejlby i syd til Thyborøn i nord, og både i Vejlby og i Thyborøn er der Blå Flag.

Mellem Thyborøn og Harboøre ligger et stort fredet vådområde, hvor du året rundt kan iagttage det rige og særprægede fugle- og dyreliv.

Vandre- og cykelture er også en nærliggende mulighed, og hvad med en tur med den lokale jernbane VLTJ, med stationen "Victoria Street Station", eller en sejltur med KANALEN, der på turen over Limfjorden til Agger passerer en stor sælkoloni.

For lystfiskere er en ferie her et rent Eldorado. Der fiskes hele året fra kutter, fra stranden, fra høfderne, i kanalen og ved havnen. Om sommeren er der sejlture på fjorden og havet med udgangspunkt i Thyborøn Havn.

I 2001 åbnede det store oplevelsescenter kystcentret i Thyborøn. Her har du mulighed for at få en facinerende totaloplevelse af naturens kræfter ved hjælp af den nyeste medieteknologi og interaktive aktiviteter.

Den store arbejdende fiskerihavn, med fiskeauktion hver morgen, tiltrækker også mange gæster, og endelig finder du rigtig mange andre oplysninger på Lemvig-Thyborøn Turistforening

WildCard til Harboøre Centeret


Der er fri adgang til Harboøre Centerets mange inden- og udendørs aktiviteter, med bl.a. motionscenter, golfsimulator, badminton- og squashbaner, 2000 m2 aktivitetsområde med trampoliner og hoppepuder, BMX bane og meget mere... Se mere på Harboøre Centeret.

eller download brochure: Harboøre Centeret

Sea-side golf i Lemvig


Hævet over Limfjordens vande i et yderst smukt beliggende område findes Lemvig golfklub.

Åben bane, næsten lig de gamle berømte links-baner i England og Skotland. Beliggende i et meget naturskønt område tæt ved Horn Sø og Lem Vig , kun 2 km fra byens centrum. Et fantastisk naturskønt område, i bakket terræn, fra den højeste bakketop - Vinkelhøj - er der den fineste tænkelige udsigt over søen, fjorden, byen og Ballevad dalen. Banen er meget velholdt med særdeles flotte fairways, hurtige greens og en spændende rough.

Der findes en stor flot øvelsesgreen, en meget spændende og helt unik niveauopdelt indspilsgreen og en dejlig drivingrange lige ved klubhuset.

Der er altid god plads på golfbanen, meget sjældent ventetid ved 1. teested, og greenfeegæster er altid meget velkomne.

Besøg klubbens hjemmeside: lemviggolfklub.dk.
.